Missionshuset - Dronningensgade 26 - 9800 Hjørring

Hjørring IM - gåtur med indhold - indbydelse juli

                                                                                                                       Lørslev d.26.juni 2020

 

Kære IM-venner i Hjørring

 

Da vi gerne vil mødes og dele liv og tro med hinanden, vil vi gerne invitere til endnu en gåtur med indhold.

 

Dagen er:                                 Tirsdag d.7. juli kl.19.00

                                                           I

                                                 Christiansgave

 

Vi vil begynde aftenen med egen medbragt kaffe, kage, kop m.m. – evt. synge en sang  

Derefter vil der blive udleveret en bibeltekst + lidt kommentarer og så er tanken at vi kan gå i grupper af 2 eller 3 og dele denne tekst med hinanden. På grund af den afstand vi må holde til hinanden, skønner vi ikke at det vil være hensigtsmæssigt at gå flere sammen, da det så kan være svært at føre en samtale.

 

I bestemmer selv hvor længe i vil gå og dele tekst og tanker med hinanden og slutter selv af og drager hjemover, når i er klar til det. Vi vil gerne opfordre jer til bøn med hinanden, for hinanden, vores by, land m.m. – evt. Fadervor inden i skilles.

Det vil sige, der bliver ikke en samlet afslutning.

I bestemmer også hvor langt i vil gå, hvilket tempo i vil gå i – det vigtigste synes vi er, at vi får delt Guds ord, livet lige nu og bedt med hinanden.

 

Nu må vi gerne mødes op til 50 pers., men vi vil alligevel gerne have en tilmelding, så der kan tages de nødvendige hensyn til hinanden. Tilmeldingen skal være til Gunhild – mobilnr. 98 92 84 10 eller på mail:  kristensengunhild@gmail.com.

 

Er der nogle som har lyst til at mødes til solnedgang i Lønstrup (f.eks.) eller til kaffe hjemme i haven, så husk at sende en lille indbydelse via Henrik (bhoc@blomstergaarden.net), som så vil sørge for, at den kommer rundt til os alle.

Men HUSK også her selv at medbringe kaffe, kage, service og evt. stol af hensyn til hinanden, så vi holder afstand.

 

God sommer til jer alle.

Håber nogle af os ses d.7.juli

 

På vegne af IM, Hjørring

Ruth Tidemand Nielsen